Follow

4.7.5 Opsæt Kategori interesse

Med funktionen 'Kategori interesse', kan du opsætte en autoresponder til at reagere på et medlem, som har besøgt en kategori x antal gange på x antal dage. Eksempelvis kan det være et medlem, som har besøgt kategorien 'herrebukser' 7 gange på 4 dage. Denne kunde vil så modtage din autoresponder. 
 Rent praktisk betyder det, at du skal have sat Raptor op - da Raptor skal sende et event til Heyloyalty, når et medlem udløser denne trigger. Raptor sender den specifikke kategori til Heyloyalty, som medlemmet har besøgt. Herefter sendes autoresponderen med den pågældende kategori til medlemmet. 

Et eksempel på en kategori kan se således ud:
"Herretøj#42;bukser#12;jeans#19" - (Herretøj er kategoriens navn, #42 er kategoriens ID)

Ovenfor er der taget højde for tre niveauer på en kategoristi. Første niveau er 'herretøj', hvor man efterfølgende har sendt sit kategori ID med (dette kan der læses mere om i Raptors dokumentation). Det er ikke påkrævet at have både kategorinavn og kategori ID med.
Du kan som kunde selv bestemme, hvor mange niveauer af dine kategori du vil have med på triggeren.
Derfor vil "Herretøj#42;bukser#12" også være en gyldig trigger, selvom du OGSÅ har jeans som en underkategori.

Denne guide indeholder; opret 'Kategori interesse', variation af step 2.


Step 1 - opret 'Kategori interesse'

Når du har udfyldt de nødvendige oplysninger og aktiveret 'Business Intelligence', er du klar til at oprette din 'Kategori interesse' autoresponder. Dette gør du under fanebladet 'Automatisering'. Her trykker du på 'opret ny autoresponder'.

generelt6.jpg

På step 1 skal du vælge, hvilken autoresponder-type du ønsker (e-mail, SMS, SMS+). Du kan vælge denne trigger til alle tre typer, men du vil kun kunne indsætte produkter i en e-mail autoresponder.
Du skal på step 1 udfylde felterne 'Trigger-type' og 'Handling', med 'Onsite adfærd' og 'Kategori interesse'.

kategoriI1.jpg

Du skal på step 1 også udfylde 'Trigger kategori'. Feltet skal udfyldes med den kategori, som triggeren skal reagere på. Det kunne eksempelvis være kategorien fra tidligere; Herretøj#42;bukser#12;jeans#19.

kategori4.jpg 

Endeligt skal du bestemme autoresponderens udsendelses tidspunkt - altså hvornår autoresponderen skal udsendes, efter den bliver trigget. I eksemplet nedenfor er den sat til 'straks', men du bestemmer helt selv. 

kategoriI2.jpg

 

Variation på step 2

På step 2 har 'Kategori interesse' en variation i forhold til de andre trigger-typer, som hører under 'Onsite adfærd'. Denne variation findes i, at 'Kategori interesse' ikke har sit eget felt under 'Vælg blokke' i panellet i højreside. 

KategoriInteresse3.jpg

Dette skyldes, at der er for meget mulig information til at vide, hvilket produkt der skal indsættes i mailen. Dette betyder ikke, at du ikke kan få dynamisk indhold i din autoresponder. Du skal blot gå en anden vej. Du kan eksempelvis indsætte rekommanderede produkter til det enkelte medlem. Du kan selvfølgelig også vælge ikke at indsætte dynamisk indhold - det er helt op til dig. 

Du kan læse mere om step 2 og step 3. 

Was this article helpful?
0 out of 0 found this helpful
Have more questions? Submit a request

Comments

Powered by Zendesk