Follow

Trin 5: Opsæt Tabt kurv

 

DISCLAIMER:
Nedenstående er én måde at implementere trackingscriptet direkte på sitet. Du bør sikre at vores trackingscript ikke fyrer før kunden har afgivet marketing permission til cookies.

 

 

Vi lever i en verden med fuld fart på, og derfor kan der være mange distraheringer i løbet af en dag - også når man shopper online. Med vores tabt kurv e-mails minder du dine kunder om, at de har lagt en eller flere varer i kurven, men ikke fik gennemført købet.

Tabt kurv e-mails er en automatisk e-mail, der bliver sendt ud til kunden i tilfælde af, at han eller hun tilføjer varer til sin kurv, men ikke gennemfører købet. Denne e-mail kan du selv opsætte, style, skrive osv. Efterfølgende bliver den sendt ud automatisk via Heyloyalty.

Din hjemmeside tracker simpelthen, i samarbejde med Heyloyalty, dine kunders adfærd, og at de har været interesserede i et eller flere produkter, som de dog ikke har fået købt. Der kan være rigtig mange grunde til, at kunden ikke fik gennemført købet, men på denne måde sikrer du at det ikke er pga. din webshop.

I guiden viser vi, hvordan du med assistance fra vores integrationspartner Raptor kan få opsat en Tabt kurv. Bemærk! Denne funktion er et tilkøb til Heyloyalty-konto i form af en Raptor-konto. 

Denne guide indeholder; Opsæt Raptor, opsæt tabt kurv og design af tabt kurv. 

Du kan også se vores videoguide, den viser, hvordan du opsætter din tabte kurv-mail med Raptor.

Opsæt Raptor 

Først og fremmest skal du have en konto hos Raptor. Herefter skal du tilknytte Raptor til en liste i Heyloyalty. Det gør du under 'Listeintegrationer'. Klik på menupunktet 'Indstillinger', herefter klik på fanebladet 'Listeintegrationer'. 

Raptor_tabt-kurv.jpg

Nu skal du klikke på 'Opsæt Raptor på liste'.

raptor_2.jpg

Til sidst skal du udfylde de nødvendige oplysninger. Det er blandt andet, hvilken liste du ønsker at have Raptor tilknyttet. Derudover skal du udfylde felterne med dine Raptor-oplysninger. Til sidst skal du klikke på 'Gem'.

tabt_3.jpg

Step 1- opret 'Tabt kurv'

Når du har gjort det ovenstående, er du klar til at få opsat 'Tabt kurv'. Funktionen er en automatiseret funktion, så du skal oprette en autoresponder under 'Automatisering' i Heyloyaltys faneblad. 

Start med at vælge den liste, du har Raptor tilknyttet.

Når du skal oprette en ’Tabt kurv’-autoresponder, skal du i opsætningen på step 1 vælge triggeren ’Onsite adfærd’ og herefter handlingen ’Tabt kurv’

 

      

Du kan anvende triggeren, uanset hvilken autoresponder-type (e-mail, sms, sms+) du vælger, men selve produkterne fra medlemmets tabte kurv kan du kun indsætte i en autoresponder af typen e-mail. Vejledningen herfra handler derfor om opsætningen af ’Tabt kurv’ i en e-mail-autoresponder.
Du skal i step 1 også angive, hvornår denne autoresponder skal udsendes. 
(i eksemplet nedenfor er tidspunktet angivet til 'straks' efter responderen bliver trigget) 

Step 2 - design af 'Tabt kurv' 

Under step 2 i oprettelsen af din autoresponder, skal du vælge den ønskede skabelon for din autoresponder. Du kan vælge mellem Heyloyaltys standardskabelon, dine egne skabeloner, samt hvis du tidligere lavede autorespondere.

Når du har valgt din ønskede skabelon, vil du komme videre til selve designet af din autoresponder. Her  kan du finde 'Tabt kurv' under 'Vælg tabeller', i panellet til højre. 

Du skal nu trække 'Tabt kurv' over i din autoresponder, ved at venstreklikke på feltet og trække den over i dit design.
Når du har trukket feltet over, vil du blive mødt af følgende boks; 

Her er der 2 faner, 'Generelt' og 'Udseende'. Under 'Generelt' skal du tage stilling til, hvor mange produkter du ønsker pr. række, hvor mange rækker du ønsker og hvilken template du ønsker at bruge. Derudover kan du bestemme stylingen, her kan du indsætte CSS kodning for at style den yderste wrapper.

Under fanen ’Udseende’, hvor du får mulighed for at indstille udseendet af produkterne. Til højre kan du se en forhåndsvisning af produktet, som løbende ændrer sig, efterhånden som du opsætter designet.

 

Klik på menupunkterne for at se de forskellige designmuligheder (OBS! Alle talværdier er i pixel). Alle punkter, på nær 'Billede', kan til-/fravælges ved at bruge fluebenet udfor punkternes navn. 

  • ’Billede’: Indstil her, hvor meget luft der skal være under billedet. 

  • ’Varenavn’: Her kan du indstille varenavnets ’position’ (placering i forhold til billedet), ’font’ (skrifttype), vandrette ’justering’, ’størrelse’ og ’farve’. Endelig kan du også bestemme, hvor meget luft der skal være under varenavnet.

  • ’Beskrivelse’: Her kan du indstille beskrivelsens ’position’, ’font’, ’justering’, ’størrelse’ og ’farve’. I ’antal tegn’ kan du angive, hvor mange tegn beskrivelsen må fylde. I ’luft bund’ vælger du, hvor meget luft der skal være under beskrivelsen.

  • ’Knap’: Knappen her er den knap, som fører læseren ind på din side til produktet. Øverst kan du med fluebenet vælge at vise/skjule knappen. Du kan indstille knappens’position’, ’baggrundsfarve’, ’farve’ (tekstfarve), ’font’, ’størrelse’, ’tekst’ (hvad skal der stå i knappen), ’bredde’, ’justering’ og ’luft bund’ (luft under knappen).

  • ’Pris’: Her kan du indstille produktprisens ’position’, ’farve’ (tekstfarve), ’størrelse’, ’font’, ’justering’ og ’luft bund’. 

  • ’Førpris’: Her kan du indstille førprisens ’farve’, ’størrelse’, ’font’, ’placering’, og hvorvidt teksten skal være overstreget eller ej.

  • ’Vis kurv knap’: Trykker medlemmerne her, kommer de ind på deres tabte kurv på dit site. I dette punkt kan du indstille knappens ’position’, ’baggrundsfarve’, ’farve’ (tekstfarve), ’font’, ’størrelse’, ’tekst’ (hvad skal der stå i knappen), ’bredde’, ’justering’ og ’luft bund’ (luft under knappen).

Når du er tilfreds med udseendet på dine produkter, så trykker du på 'Indsæt produkter'.

Was this article helpful?
0 out of 0 found this helpful
Have more questions? Submit a request

Comments

Powered by Zendesk