Dette er en funktion, hvor dine medlemmer skal bekræfte deres tilmelding endnu en gang fra en e-mail. Det sikrer, at du får bedre medlemmer på din liste. Din liste har fra start af aktiveret denne funktion.
I denne guide viser vi, hvordan du opretter en dobbelt opt-in-besked og opt-in-sider til dine nye medlemmer.
Denne guide indeholder; Dobbelt opt-in på liste, opt-in-sider og opt-in-beskeder.
OBS! Modtagerens opt-in-link er aktiv i 30 dage. Herefter deaktiveres linket automatisk, og medlemmet er fjernet fra midlertidige medlemmer.
Dobbelt opt-in på liste
Dobbelt opt-in er automatisk slået til, når du opretter en liste. Derfor kan du opleve, at dine medlemmer ikke oprettes, hvis ikke du har lavet en dobbelt opt-in-besked. Medlemmerne kan ikke oprettes, før de har bekræftet deres tilmelding. Du kan aktivere og deaktivere funktionen, når du redigerer eller opretter en liste.
Opt-in-besked
For at udsende en opt-in-besked skal du oprette en autoresponder. Under menupunktet 'Automatisering' opretter du en ny autoresponder.
På step 1 af din autoresponder skal du vælge typen e-mail og den liste, du har opsat dobbelt opt-in på. Herefter skal du under trigger-type vælge dobbelt opt-in.
På step 2 af oprettelsen af din autoresponder, skal du indsætte en tekstblok (husk at indsætte en blok, før du indsætter tekstindholdet).
Derefter skal du indsætte et flettefelt i teksten, hvor du har valgt dobbelt opt-in under 'Medlem'. Flettefeltet vil indsætte det link, der leder dine medlemmer hen til din bekræftelses-side.
Husk! Det er en god ide, hvis du bruger flettefeltet som enten et hyperlink - eller som et link på en knap eller et billede. Det giver dig bedre muligheder for at lave en tydelig CTA, der får flere til at klikke på dit link.
Opt-in-sider
Har du valgt at have dobbelt opt-in aktiveret på din liste, skal du under fanebladet 'Dobbelt opt-in' oprette dine sider. Her kan du vælge imellem tre forskellige sider, der vises ved tre forskellige situationer.
Tak for bekræftelse: Dit medlem klikker på linket, der bekræfter tilmeldelsen til dit nyhedsbrev.
Der opstod en fejl: Denne side vises, hvis der af en eller anden grund opstår en teknisk fejl med opt-in.
Tilmeldingsfrist udløbet: Hvis dit nye medlem ikke når at bekræfte sin tilmelding indenfor den afsatte tid, møder de denne side.
Klik på den side du ønsker at oprette. Herfra skal den designes. Det gør du på samme måde, som du designer en tilmeldingsside.
Comments