Follow

Hvad vil du opnå?

Inden du starter med at kommunikere med dine kunder, skal du vide, hvad du ønsker at opnå.

Ikke kun overordnet, men også fra kampagne til kampagne – sms såvel som e-mail.
Det afhænger selvfølgelig af dit produkt, for nogle varer er oplagte som salg her-og-nu, mens andre kræver en helt anden tilgang.

Eller som man i marketingterminologi ville sige det: Er der tale om et simpelt genkøb eller et overvejelseskøb.


Sidder du med ansvar for kommunikationen for et online supermarked med en lang række konkurrenter og skal promovere en liter mælk 5 kr., er købsadfærden pænt varierende i forhold til, hvis en forhandler af mejetærskere ønsker at komme i dialog med kunderne med henblik på afsætning.


Det har stor indflydelse på indholdet, og dermed også den ønskede respons. Det er både vedr. åbningsprocenter, CTR (click throug rate) og i sidste ende – salg direkte på baggrund af kampagnen. 


Hvad skal du have i mente, når du planlægger dine kampagner:

  • Hvilke segmenter/målgrupper henvender du dig til?
  • Med hvilke(t) produkter/produkt?
  • Er det en salgskampagne eller en brandingkampagne? Eller noget helt tredje?
  • Hvordan følger du op – hvem, hvordan og hvornår?
  • Har din virksomhed en webshop, fysisk butik eller begge dele?
  • Kan du understøtte din online aktivitet/kampagne med anden markedsføring?


Og husk så at arbejde med dine tal. Lever de op til dine forventninger? Er du nødt til at justere på indhold, modtagere, frekvens, udsendelsestidspunkt osv. Der er masser af parametre, der influerer på din indsats – ikke mindst dine konkurrenters gøren og laden.


Vær meget opmærksom på kun at sende relevant information. Altså information, som er relevant for din målgruppe/segment.

Læs mere om segmenter og flettefelter.

Was this article helpful?
0 out of 0 found this helpful
Have more questions? Submit a request

Comments

Powered by Zendesk