Et tilbagevendende spørgsmål, som rigtigt mange marketingguruer i endnu flere år har forsøgt at besvare er: Hvornår er det bedst at sende kampagnen? Og nu, endelig, kan du få svaret: Altid!
For nogle få år siden blev alle mails checket via en stationær computer, som var forbundet til nettet gennem en masse kabler. Dengang kunne der være god mening i at diskutere, hvornår det er bedst at udsende sine kampagner. Men eftersom trådløse netværk, smartphones, tablets m.m. er kommet til verden, checkes mails konstant. Og det gør det kun endnu sværere at besvare spørgsmålet.
Derfor; test dig frem til, hvornår du får de bedste åbningsprocenter på dine kampagner, og vær opmærksom på, at det samtidig vil variere i forhold til målgruppe.
Men generelt er det fint at sende altid - i hvert fald hvis du har et relevant budskab. Send ALDRIG kampagner kun, fordi det står på markedsføringsplanen. Hvis kampagnen ikke har relevant indhold, overskrider du hurtigt modtagernes personlige spamfiltre, hvilket kun resulterer i afmeldelse af kampagne.
Derimod; har du relevant indhold, er modtagernes smertetærskel typisk højere, end du tror. Husk på, at modtagerne (selvfølgelig!) selv har tilmeldt sig din kampagne, og vil derfor gerne have informationer fra dig, hvis de er relevante.
Læs mere om rekruttering af medlemmer.
Comments