Follow

Lave den bedste velkomstmail?

Hvorfor?
Du kender det garanteret selv? - Hvis du fx har tilmeldt dig et nyhedsbrev, modtager du den kedelige, klassiske velkomstmail, hvori afsenderen typisk siger velkommen til, opfordrer dig til at føje vedkommende til listen over sikre afsendere og så farvel igen. Det er problematisk, fordi det jo netop er i øjeblikket efter, du har været inde aktivt og tilmelde sig, at du er mest engageret omkring at læse, hvad afsenderen har på hjerte.

Det kan også være - worst case scenario - at du slet ikke få nogen velkomstmail, når du tilmelder dig. Hey - så føler man sig da ikke særligt velkommen, vel? 

Så begå ikke samme fejl, som alle de andre - send altid en velkomstmail ud til dine medlemmer, og sørg for, at den sidder lige i skabet.

For velkomstmailen er simpelthen alt for vigtigt til, at du må overse den. Det er din første chance for at begynde din én-til-en-kommunikation med dit nye medlem.

Hvordan?
Giv dine medlemmer det bedste førstehåndsindtryk og sørg samtidigt for, at de husker dig. Du skal ikke kun være høflig, venlig og velformuleret, men også grundigt overveje, hvem din målgruppe er. Send ikke blot samme velkomst ud til alle, ingen mennesker er ens, så det er dine medlemmer selvfølgelig heller ikke - de har forskellig køn, aldre, interesser, livsstile osv. 

Det er altid en god start at anvende flettefelter, hvormed du fx indsætter medlemmets navn. Men er det tilstrækkeligt? - Svaret er selvfølgelig nej... En personlig hilsen er simpelthen ikke nok!

Hvis du fx skriver: "Hej Søren, velkommen til. Fordi vi er så glade for at have fået dig som medlem, får du her en rabatkode, som giver dig 50 % på alt lingeri ..." - Og Søren ingen kæreste/kone har, men tilmeldte sig, fordi han var interesseret i herreafdelingen, så undrer Søren sig nok lidt. Nu har din troværdighed/seriøsitet lidt et stort knæk, for Søren har ganske enkelt ikke tid til irrelevante mails. Måske (sandsynligvis) afmelder Søren sig med det samme igen, fordi han ikke gider spilde mere tid på det (dig), når der hver eneste dag dumper ca. 100, relevante, mails ind i hans indbakke.  

Pointen er altså, at du (også) i velkomstmailen skal segmentere din medlemmer, så du personificerer din kommunikation til det enkelte medlem. Og nej.. Segmentering er ikke besværligt - du vil synes, det er piece of cake, når du oplever dit store udbytte - Altså loyale kunder, der kommer igen og igen - og køber igen og igen, fordi du giver dem personlige, relevante og værdiskabende e-mails. 

Bonusinfo: Faktisk viser en undersøgelse fra DoubleClick, at e-mail-brugere er 72 % mere tilbøjelige til at reagere på mails, hvis indholdet er baseret på de interesser, som medlemmerne havde angivet ved tilmelding. Derfor skal du vælge et system - som fx Heyloyalty - der giver dig muligheden for at oprette personlige flettefelter, hvor du, i blandt mange ting, fx kan spørge medlemmerne om deres interesser, når de udfylder din tilmeldingsformular.

Udover segmentering, skal du også fortælle dit nye medlem om alle de fordele, der er ved tilmeldingen, have links til dit website, inkludere dine kontaktoplysninger og selvfølgelig give din mail et passende visuelt udtryk. 

Sørg også for, at din velkomstmail lander i medlemmets indbakke kort tid efter tilmeldingen. Hvis du i forvejen har en Heyloyalty-konto, er det en smal sag at opsætte autorespondere, der helt automatisk sørger for, at dette sker. 

Læs i øvrigt Christina Klitsgaards bud på, hvordan du gør din velkomstmail til den bedst sælgende - Hun ved, hvad hun snakker om!

Hvem?
Er du interesseret i markeds bedste e-mail-markedsføringssystem? - Så bestil en demo eller kontakt os og få mere af vide om de uendelige muligheder, du får med Heyloyalty.

 

Was this article helpful?
0 out of 0 found this helpful
Have more questions? Submit a request

Comments

Powered by Zendesk