Follow

Få mest muligt ud af dine afsenderprofiler

Afsenderprofiler (det navn der står som afsender på dine mails, sms'er osv.) er en mindre videnskab indenfor e-mail marketing og marketing automation. I denne artikel bliver du (forhåbentligt) klogere på afsenderprofiler - og hvordan du kan bruge dem aktivt i din marketing. 

Men før vi dykker for langt ned i inspirationen, så lad os få det basale på plads. Du SKAL have en verificeret afsenderprofil, før du kan skabe værdi via Heyloyalty, for du kan ikke sende ud fra din konto, før det er på plads. Så har du endnu ikke fået oprettet din afsenderprofil, kan du læse mere om det, lige her.

Skab værdi med din afsenderprofil

Afsenderprofiler er en god måde at skabe en relation til dine modtagere. Når de kigger i indbakken og ser din afsender, skal de helst tænke "Fedt, du er han der igen. Det er altid relevant for mig.". Det kræver dog, at du skaber en relation til dine modtagere ved at være konsekvent i din brug af afsendere, samt du rammer med relevant indhold.

Der er flere måder, hvorpå du kan bruge din afsender som et aktiv i din marketing. I denne artikel fokuserer vi på, hvordan du kan være den lokale købmand, samt hvordan du kan bruge forskellige afsenderprofiler til forskellige eksperter.

Den lokale købmand

Har du flere butikker eller afdelinger rundt om i landet, kan du bruge forskellige afsendere med forskellige navne til at gøre din e-mail marketing helt lokal for dine modtagere.

Har du eksempelvis en butik i Horsens, kan du kalde en afsender for Butik-Horsens, når du sender til medlemmerne fra dette område.

Du får dermed en afsender, der er lokal. Sagt med andre ord: en mere relevant og relatérbar afsender - set fra et modtagersynspunkt.Det samme kan du også gøre, hvis du har flere markeder end det danske.

Værdien af din afsenderprofil som lokal købmand bliver dog hurtigt undermineret, hvis ikke dit indhold er skræddersyet til den lokale kontekst. Så hvis du bruger Heyloyalty-Horsens til et nyhedsbrev, der omhandler et event i Aalborg, så ryger troværdigheden hurtigt en tur i mudderpølen.

Så afsenderprofilen kan ikke klare alt for dig. Men kombinerer du den med segmenteret og relevant indhold, får du hurtigt skabt dig en værdifuld profil hos dine modtagere.

Forskellige afsendere = forskellige eksperter

En effektiv måde at skabe en relation til dine modtagere med en afsenderprofil er ved at bruge forskellige afsendere som forskellige eksperter. Det lyder måske lidt kringlet, men det er ikke så svært.

Lad os sige, at du sælger golfudstyr. Hvis I er flere ansatte i butikken, kan I påtage jer forskellige ekspertroller - og bruge det i form af forskellige afsenderprofiler. 

Hvis Henrik er ekspert indenfor golfsko, så lad ham stå som afsender, når I sender et nyhedsbrev med fokus på golfsko. Det giver bonus hos modtagerne, fordi de får en relation til den enkelte afsender.

For at få den største effekt kan det være en god ide at lade ekspertrollerne være en del af jeres kommunikation på alle platforme - ikke kun i jeres nyhedsbreve og automations. 

Den bløde afslutning

Formålet med denne artikel har været at gøre dig opmærksom på, at du kan bruge dine afsenderprofiler som et aktivt led i din marketing. Det er ikke blot formalia. Du kan bruge mange timer og have mange overvejelser om din afsenderprofil - uden det er spild af tid.

Was this article helpful?
0 out of 0 found this helpful
Have more questions? Submit a request

Comments

Powered by Zendesk