For at bruge Google Analytics skal du først opsætte integrationen. I Heyloyalty kan du se en oversigt over, hvad dine kampagner hjælper med at omsætte for under fanebladet 'Google Analytics' på din kampagnestatistik. Denne guide indeholder: Felternes betydning, besøgsdata, transaktioner, listestatistik og nyttig viden om Google Analytics.
Hvad analyserer Google Analytics?
Når du har opsat Google Analytics på din konto, kan du se, hvordan din kampagne klarer sig. Det gør Google Analytics gennem de links, du har indsat i din kampagne. Google Analytics analyserer, hvordan dine modtagere bruger disse links i din kampagne og viser dig data på baggrund af de links.
Registrering i GA (Google Analytics)
Når dine medlemmer åbner din kampagne og klikker på linket til din webshop, registrerer GA, at de er kommet ind på sitet via netop den kampagne.
Omsætning: Den samlede omsætning for kampagnen (hvor meget salg kampagnen har genereret).
Bemærk, at den faktiske omsætning, som en mailkampagne genererer, godt kan være højere end det tal, der vises. Der kan være en del tilfælde, hvor en handel ikke bliver knyttet til den kampagne, som gjorde kunden interesseret i første omgang.
Købsprocent viser hvor stor en del af dine modtagere, der har gennemført køb via links fra din kampagne.
Værdi pr. Session viser den gennemsnitlige omsætning af alle de sessioner, der har været via din kampagne.
Sessioner: Det samlede antal sessioner via din kampagne.
Hvad er en session? En session er en gruppe interaktioner fra samme bruger inden for en given tidsperiode. En enkelt bruger kan åbne flere sessioner. Disse sessioner kan foretages samme dag eller over flere dage, uger eller måneder. Så snart én session slutter, er der mulighed for at starte en ny session.
En session afsluttes på to forskellige måder: 1: Tidsbaseret udløb - Efter at have været inaktiv i 30 minutter - Kl. 00.00 2: Ændring af kampagne - Hvis en bruger ankommer via én kampagne, forlader websitet og derefter vender tilbage via en anden kampagne. |
Besøgstid gns.: Hvor lang tid de besøgende, der kommer ind på din hjemmeside via kampagnen, i gennemsnit interagerer med siden.
Sidevisninger viser hvor mange sider, der er åbnet af brugere, der kommer ind via kampagnen.
Bounce rate: Det procentmæssige antal modtagere som kommer ind gennem kampagnen på din hjemmeside/shop, men som sidenhen har forladt hjemmesiden/shoppen fra linksiden uden hverken forudgående og efterfølgende at have foretaget en handling. Læs mere om hard- og soft bounce, her.
Transaktioner: Det samlede antal transaktioner gennemført via kampagnen.
Transaktioner pr. session: Det gennemsnitlige antal transaktioner pr session, der kommer via kampagnen.
Brugerdata
Nye brugere: Antallet af besøgende fra kampagnen, som Google Analytics ikke genkender som en tidligere besøgende på din webshop. Har brugeren ikke besøgt din webshop inden for en længere tidsperiode, vil det tælle som en ny bruger, hvis han/hun besøger din hjemmeside igen.
Bruger i alt: Antallet af besøgende; nye besøgende såvel som tilbagevendende brugere.
Gennemførte mål: Afhænger af din individuelle Google Analytics-opsætning
Du kan ligeledes se data fra Google Analytics på listestatistikken på de lister, du har opsat til det:
Omsætning: Den samlede omsætning fra de kampagner, der er udsendt til listens medlemmer, siden listen blev opsat til at registrere data fra Google Analytics.
Transaktioner: Det samlede antal transaktioner listens medlemmer har gennemført via tilknyttede kampagner. Vises og tæller fra Google Analytics opsættes på listen.
Nyttig viden om Google Analytics statistik
Forsinkelse af datavisning Ifølge Google kan der gå op til et døgn, før dine data er tilgængelige, men vores program forsøger løbende at hente dem, og vi har ofte oplevet, at dataene kan ses i HL allerede efter få minutter.
Fejl i datavisning Får du blot vist dele af- eller slet intet statistik, anbefaler vi dig i første omgang at opdatere siden. Er der stadig problemer med visningen, kan det skyldes din opsætning af Analytics, og vi beder dig derfor om at undersøge, om din Analytics-konto fungerer, som den skal og er korrekt opsat. Fungerer din Google Analytics, med kampagnedata, som Heyloyalty ikke henter, kontakt da vores support.
Om tallene Vi henter data direkte fra Google Analytics uden nogen form for beregning eller ændring af tallene. Du får vist de faktiske tal som er hentet ud fra dine indstillinger.
Kun et view pr. liste Når du opsætter dine liste indstillinger skal du være opmærksom på, at vi kun tilbyde et view pr. liste. Forskellige views kan være sat op til at vise forskellige data. Det kan betyde, at nogle af dine kampagner måske ikke viser GA statistik fordi de findes I et andet view. |
Comments