Med integrationen mellem Zapier og Heyloyalty kan du synkronisere dine medlemmer fra et andet sted til Heyloyalty ganske automatisk. Det betyder, at du kan bruge Zapier til at oprette, slette og opdatere medlemmer til og fra Heyloyalty, uden selv at løfte en finger.
Du kan eksempelvis oprette en zap, der vil synkronisere dine medlemmer fra et Google Sheet til Heyloyalty og omvendt. Mulighederne er mange, da du også selv kan bygge dine zaps i Zapier.
I denne guide viser vi, hvordan du opretter forbindelse mellem din Heyloyalty-konto og Zapier.
Denne guide indeholder; Opsæt Zapier på liste, forbind Heyloyalty med din Zapier-konto og opret en zap.
Bemærk! Integrationen gælder kun for nye medlemsopdateringer foretaget efter integrationen.
Bemærk! Den liste du tilknytter Zapier til, skal ikke have dobbelt-opt-in slået til.
Før du kan bruge Zapier skal du tilknytte Zapier til en liste på din Heyloyalty-konto. Det gør du under 'Listeintegrationer", som du kan finde under menupunktet 'Indstillinger'.
Her skal du under Zapier klikke på 'Opsæt Zapier'.
Derefter vil du blive mødt af følgende side, her skal du i højre side klikke på 'Opsæt Zapier på liste'.
Vælg hvilken liste, du ønsker at tilknytte Zapier til. Herefter skal du huske at klikke 'Gem'.
Nu har du åbnet for integrationen i Heyloyalty, nu mangler du at gøre det samme i Zapier.
Forbind Heyloyalty med din Zapier-konto
Når du har knyttet Zapier til en liste i Heyloyalty, mangler du blot at tænde for strømmen på din Zapier-konto. Under 'Listeintegrationer' kan du åbne Zapier-boksen helt, her finder du et direkte link til Zapier. Log ind på din konto.
Når du har accepteret tilkoblingen af Heyloyalty til din Zapier konto, skal du vælge hvilken applikation du vil bruge i Zapier.
Her skal du søge på "Heyloyalty" og vælge den løsning der bare hedder "Heyloyalty" (se billede):
Du skal nu oprette din første zap med Heyloyalty.
Vælg hvorvidt du ønsker at oprette, opdatere eller slette medlemmer med denne zap.
Klik videre til næste side, hvor du skal forbinde din Zapier-konto med Heyloyalty.
Efterfølgende vil du blive mødt af dette pop-up-vindue. Her skal du indsætte dine API-oplysninger. Disse kan du finde under 'Kontoindstillinger' i Heyloyalty. Se vores guide, her.
Du har nu oprettet forbindelse til Heyloyalty fra din Zapier-konto. Nu er det op til dig selv at få oprettet dine zaps med Heyloyalty.
For at oprette en zap, skal du logge ind på din Zapier konto, hvor du vil have mulighed for at finde alle de værktøjer, som er integreret med Zapier.
Det er muligt at integrere andre systemer med Heyloyalty, end netop dem vi har foreslået (Google Sheets). Vi har blot lavet et udtræk af dem, vi har hørt et behov for.
Når du opretter en Zap, så kan du selv styre, hvad der skal ske med dine medlemmer ved oprettelse, opdatering og slet.
Du kan læse mere om, hvordan du opretter en zap på Zapiers hjemmeside. Klik her for guide til oprettelse af zaps.
Comments