Follow

Skab sammenhæng og følg op

For at opnå størst mulig udnyttelse af dine markedsføringskroner, skal du sørge for at tænke i synergi. Hele vejen rundt på tværs af alle de medier du bruger. Både i forhold til den røde tråd, men endnu mere vigtigt: sælger du en vare i dit nyhedsbrev, skal den være at let finde i din webshop (fx via banner på forsiden), på forsiden af dit website, dit personale skal være orienteret om kampagnen osv. Ellers kan det være skønne spildte kræfter, når en kunde kontakter kundeservice, der ligegodt aldrig har hørt om, hverken det produkt der efterspørgers, eller den pris kunden oplyser.

Det er lettere at ramme forbrugerne, når markedsføringen sker via det samme visuelle univers. Genkendeligheden, trygheden og lysten til at handle vil være stede i højere grad, fordi opmærksomheden for produktet vil blive større, og dét fremmer salget.

Sørg for at bruge samme skrifttype(r) og grafiske elementer. Nogle medier supplerer også hinanden bedre end andre - fx er Google AdWords og e-mail kampagner gode til at understøtte hinanden. Det samme er e-mails og bannerreklamer, hvor man via links kan guide brugeren derhen, hvor man ønsker.

En anden afgørende faktor er, at man kan måle på alt online markedsføring. Sæt Google Tags på alle links, og hold øje med, hvad der virker. Så har du også en idé om, hvad du skal til- og fravælge næste gang.

Læs om link-sporing (Google Analytics).

Flow: Reminder og opfølgning:
Som forbrugere ønsker vi at blive taget seriøse, og vil gerne - som minimum - undgå irrelevante e-mails. Men bruger du dit kampagneværktøj intelligent (som du jo gør), kan det lade sig gøre at hente større omsætning på en eksisterende kunde ved hjælp af remindere. Og så er det ikke engang raketvidenskab, vi her prøver at formidle.

Mind fx modtageren om en aktuel kampagne ved at sende en reminder mail/sms en dag eller to før tilbuddet udløber, og/eller efterfølgende kan man følge op på en tilsendt kampagen med fx "Nåede du ikke at shoppe jeans til 30%, får du hermed en mulighed for at…".

Ved at tænke i flows, kommer din markedsføringsindsats heller ikke til at blive løse skud i bøssen, der rammer på må og få. Du får tænkt i helheder og mere ud af dine penge - Return on Investment (ROI).

Kommunikation baseret på købsadfærd
Det skal retfærdighedsvis nævnes, at, hvis Heyloyalty er integreret i din evtuelle webshop, får du en perlerække af lavthængende omsætningsfremmende frugter i din turban.

Du kan dermed kommunikere på baggrund af dine kunders købsadfærd, fx i forhold til relaterede varer. Efter et køb sendes fx beskeden "Vi håber, du er glad for dine nye jeans, og tilbyder dig denne matchende bluse til XX kr." - helt automatisk. Eller "Returretten udløber om to dage – tjek efter om din vare er ok, ellers giv lyd".

 

Was this article helpful?
0 out of 0 found this helpful
Have more questions? Submit a request

Comments

Powered by Zendesk