At segmentere i dine modtagere af kampagner er et must og noget, du absolut ikke må undervurdere. Vi er dog forpligtiget til at sige, at du med segmentering kan risikere højere konverteringsrater, og dermed skal forberede dig på at arbejde - og tjene - mere.
Forestil dig en database på 10.000 personer, hvoraf 5.000 er piger mellem 16-19 år, 2.000 er drenge mellem 16-19 år, og de sidste 3.000 er fordelt ligeligt mellem drenge og piger i alderen 20-25 år.
Du vil gerne rigtigt gerne sælge dit spritnye produkt: ”Teenage-bluser med blonder i skrigende gule og orange nuancer”. I stedet for at stille spørgsmålet, vil vi blot sige: NEJ, du sender selvfølgeligt ikke til hele databasen, men segmenterer i stedet kampagnen til de 5.000 piger!
Du sparer lidt i forhold til udsendelsen, du kommunikerer relevant til én modtagergruppe, som med overvejende sandsynlighed vil reagere mere positivt på budskabet end fx. drengene fra 20-25 år. En meget forenklet segmentering, men alligevel segmentering – og det er vigtigt.
Ovennævnte eksempel kræver, at du har de mest typiske oplysninger om dine medlemmer: Navn, mailadresse, mobilnr., køn og alder. Har du yderligere oplysninger om dine medlemmer, som fx post nr., trøjestørrelse, yndlingssodavand eller andet, som er relevant ift. dine produkter, så kan du yderligere segmentere i databasen, og gøre dine kampagner endnu mere relevante – og dermed opnå en endnu bedre konvertering.
Du vælger selv, hvilken information du vil bede dine medlemmer om, når du opretter tilmeldingsformularen.
Jo flere informationer du har på dine medlemmer, desto mere nærmer du dig en 1:1 kommunikation, som i langt de fleste tilfælde må være målet - En personlig kampagne, skabt og lavet præcis til det enkelte medlem i databasen.
Læs mere om segmentering i Heyloyalty.
Comments