Follow

Segmentering - Gælder fra april

Segmentering og flettefelter hører sammen. Tilsammen udgør de et godt redskab, når du skal udsende målrettede kampagner. Læs mere om flettefelter, her.

Vi har et udvalg af standard segmenteringsfelter, som du kan anvende til fx at segmentere på. Heriblandt er der: Hvornår kampagnerne bliver åbnet, oprettelsesdato for medlemmet, sendte kampagner mm. Derudover kan du segmentere på baggrund af de flettefelter, du har knyttet til din liste, fx adresse, fødselsdato osv.

Et segment består af en række regler, og disse regler består af en række kriterier. I Heyloyalty kan du på alle niveauer bestemme, hvorvidt alle regler og kriterier skal overholdes, før et medlem inkluderes i segmentet. Dette kalder vi for Og/Eller-segmentering. 

Et eksempel på dette er fx: jeg vil sende til mænd, der er over 25 og interesserer sig for sko, eller hvis de er over 25 og interesserer sig for bukser. 

Hvorfor hører segmentering sammen med flettefelter?

Forskellen er, at segmentering handler om at sortere medlemmer ud fra listen baseret på de kriterier, du vælger at segmentere på. Mens flettefelter drejer sig om, ja, segmentering, fx i forhold til postnr. og køn, men også til at flette dine medlemsoplysninger ind i dine kampagner. Læs mere om flettefelter, her.

Dette betyder, at når du vælger vores standardfelter eller opretter nogle selv, kan du bruge dem til at segmentere efter eller flette ind i dine kampagner. Fx er flettefeltet køn oplagt til segmentering og knap så oplagt til at flette ind i kampagner. Det samme gælder e-mail og mobilnummer. Hvorimod et flettefelt med interesser, kan være relevant for både segmentering og kampagneindhold. Derfor afhænger, hvilke flettefelter du vil have, af, hvad du finder væsentligt.

Hvordan segmenterer jeg?
Du har mulighed for at segmentere ved at gå ind under ’Lister’, vælge ’Se medlemmer’ i højre kolonne ud for den ønskede liste.

1.png

Herefter trykker du på: ’Segmentering’ og 'Opret nyt segment':

2.png

Derefter møder du følgende modal: 

3.png

Opret segment

Et segment består af regler - og regler består af kriterier. Nedenfor kan du læse, hvilke muligheder du har for at oprette regler.

  • Oprette ny regel - her kan du oprette et nyt segment 
  • Benytte reglerne fra et eksisterende segment - hvis du gerne vil bygge videre på et segment. 
  • Benytte reglerne fra en eksisterende persona - hvis du gerne vil bygge videre på en persona. 

Du har mulighed for at vælge, hvorvidt "Alle" eller "Én" af dine regler i segmentet skal overholdes for at inkludere medlemmer i det. 

Det vil sige, hvis du vælger "Alle", skal et medlem overholde alle reglerne i segmentet, ellers bliver det ikke inkluderet. 

alle_i_regel.png

Hvis du derimod vælger "Én", skal medlemmet blot overholde en enkelt af reglerne.

en_i_regel.png

Dit segment kan indholde alle de regler, du ønsker.

Opret ny regel

Når du klikker på "Opret ny regel", får du følgende muligheder: 

  • Opret nyt kriterie - opret et segment fra bunden
  • Benytte reglerne fra et eksisterende segment - brug regler fra et eksisterende segment i dit segment
  • Benytte reglerne fra en eksisterende persona - brug reglerne fra en eksisterende persona i dit segment

Du har mulighed for at vælge, hvorvidt "Alle" eller "Én" af dine kriterier i reglen skal overholdes for at inkludere medlemmer i det. 

Det vil sige, hvis du vælger "Alle", skal et medlem overholde alle kriterierne i reglen, ellers bliver det ikke inkluderet.

alle_i_et_kriterie.png

Hvis du derimod vælger "Én", skal medlemmet blot overholde et enkelt af kriterierne.

en_i_et_kriterie.png

Felter til dine segmenter

Du kan segmentere på alle de informationer, du har tilgængelige på din liste i Heyloyalty. 

Nedenfor får du en beskrivelse af, hvad de konkrete, standard-segmenteringsfelter betyder. Listen består af: Autorespondere, kampagner, oprettet, åben rate, sendte e-mails, sendte sms'er, status e-mail, status mobil, opdateret, e-mail, køn, fødselsdags, fornavn, efternavn, mobilnummer, adresse, postnummer, by, land, reference, butik og alder.

Derudover kan du også segmentere på dine customfelter.

Bemærk: Nogle segmenteringsmulighederne er måske ikke synlige for dig. Det afhænger af, hvilke flettefelter du valgte, da du oprettede din liste:

5.png

  • Autorespondere: Denne drejer sig om de automatiske beskeder, du eventuelt har sendt ud. Læs mere om autorespondere, her. Her kan du segmentere på dem, der har modtaget din kampagne (’Er modtaget’) eller dem, der ikke har modtaget (’Er ikke modtaget’). Du kan ramme dem, der har åbnet eller ikke åbnet din kampagne (’Er åbnet’/’Er ikke åbnet’). Derudover kan du segmenterer ud fra, om medlemmet har klikket (’Er klikket’) eller ej (’Er ikke klikket’).

6.png

  • Kampagner: Her segmenterer du på kampagner, der ’Er modtaget’, ’Er ikke modtaget’, dem, der ’Er åbnet’ eller ’Er ikke åbnet’. Du kan også udvælge de medlemmer, der har klikket (’Er klikket’) eller ikke klikket (’Er ikke klikket’) i kampagnerne.

7.png

  • Oprettet:Denne segmenteringsmulighed henviser til den dato, som medlemmet er blevet oprettet. Vælger du ’Større end’, segmenterer du på alle medlemmer, der er oprettet efter den valgte dato. Det samme gør sig gældende i ’Større end eller magen til’, men her er det inklusiv den valgte dato (fx fra og med d. 28-02-2014). I ’Mindre end’ udvælger du dem, der har tilmeldt sig før den valgte dato. Det samme gør du i ’Mindre end eller magen til’, men her er det ligeledes inklusiv den valgte dato (fx før og med d. 28-02-2014).

8.png

  • Åben rate’: Her segmenterer du efter, om medlemmerne åbner dine kampagner eller ej ud fra procenter. Læs mere om åben rate, her. Skriv det ønskede procenttal i boksen til højre (uden %). Det kunne fx være ’50’. I ’Magen til’ segmenterer du så på alle, der har åbnet 50% af dine kampagner, i ’Ikke magen til’ udvælger du dem, der har åbnet både under og over de 50%. Vælger du ’Større end’ er det alle medlemmer, der har åbnet over 50%. Det samme er gældende for ’Større end eller magen til’ bortset fra, at det er inklusiv dem, der har åbnet nøjagtig 50%. ’Mindre end’ er alle dem, der har åbnet under de 50%, mens ’Mindre end eller magen til’ inkluderer medlemmer på listen med en åbningsrate på 50% og derunder.

9.png

  • Sendte e-mailsog Sendte sms’er: Her segmenterer du på, hvor mange kampagner du har sendt til dine medlemmer. Skriv tallet i boksen til højre. Det kunne fx være ’10’. Vælger du så ’Magen til’ får du alle dem, der har modtaget præcis 10 kampagner. I ’Ikke magen til’ er det alle dem, der har modtaget alt andet end 10 kampagner. ’Større end’ drejer sig om alt over 10, det samme er gældende for ’Større end eller magen til’ bortset fra, at du også får de medlemmer, der har præcis modtaget 10. ’Mindre end’ er alle dem under 10 modtagne kampagner, mens ’Mindre end eller magen til’ også inkluderer dem, der har modtaget 10 og derunder.

10.png

  • Status e-mail’: Dette drejer sig om, om dine e-mails når frem til medlemmet. Vælger du ’Har valgt’ og ’Aktiv’, segmenterer du på alle dem, hvis e-mailadresse er aktiv (de modtager dine e-mails) – Skifter du til ’Har ikke valgt’, udvælger du alle andre, der – af forskellige årsager – ikke har modtaget noget. Ved ’Har valgt’ og ’Soft bounce’ sortere du dem ud, hvor dine e-mails ikke er nået frem. Læs mere om soft bounce, her. Ændrer du det til ’Har ikke valgt’, er det alle andre end dem, hvortil dine e-mails er soft bouncet. Ved ’Har valgt’ og ’Hard bounce’ udvælger du dem, som ikke modtager dine e-mails. Læs mere om hard bounce, her. Skifter du til ’Har ikke valgt’, er det alle andre end dem, hvor dine e-mails er hard bouncet (dette er i øvrigt en god mulighed for at få ryddet op i din liste, da du ligeså godt kan få sorteret hard bounces væk fra listen, fordi det er – og fortsætter med at være - umuligt at sende e-mails til dem). Ved ’Har valgt’ og ’Spam klage’ plukker du de medlemmer ud, hvor dine e-mails er røget i deres spamfilter – Ændrer du det til ’Har ikke valgt’, er det alle dem, der ikke opfatter din e-mail som spam.

 11.png

  • Status mobil: Her drejer det sig om, om dine sms’er når frem til medlemmet. Ved ’Har valgt’ og ’Aktiv’ segmenterer du på alle dem, hvis mobilnummer er aktiv (de modtager dine sms’er) – Skifter du til ’Har ikke valgt’, udvælger du alle andre, der ikke har modtaget noget. Ved ’Har valgt’ og ’Bounce’ plukker du dem ud, der – af forskellige årsager – ikke modtager dine sms’er – Skifter du til ’Har ikke valgt’, udvælger du de medlemmer, hvortil sms’erne ikke er bouncet.

12.png

  • Opdateret’: Udgangspunktet for denne er den dato, hvor det enkelte medlem har opdateret sine oplysninger. Du kan vælge ’Større end’, hvormed du udvælger de medlemmer, der har opdateret efter den valgte dato. Det er samme princip i ’Større end eller mangen til’, men her er det inklusiv datoen (fx fra og med d. 01-03-2014). I ’Mindre end’ er det lige omvendt, fordi du her udvælger medlemmer, der har tilmeldt sig før den valgte dato, og det gør du også i ’Mindre end eller mangen til’, men forskellen er, at det er inklusiv den valgte dato.

13.png

  • E-mail: Vælg at segmentere på medlemmernes e-mailadresse, hvorefter du kan vælge at segmentere på alle, der modtager e-mails på et specifikt domæne (’Magen til’ fx ”@loyalitetsbureauet.dk”), eller fravælge lige præcis det domæne og plukke alle andre ud (’Ikke magen til’ fx ”@loyalitetsbureauet.dk”). Du kan også segmentere på e-mails, der ’Starter med’ eller ’Slutter med’ (fx ”Hans” eller ”.dk”). Du kan vælge ’Indeholder’ eller ’Indeholder ikke' (fx ”hotmail”), og i de sidste felter, ’Er tom’/’Er ikke tom’, indikerer du, hvorvidt du har medlemmets e-mailadresse. Så kan du, hvis du har deres mobilnumre, sende en sms ud, hvori du fx beder om deres e-mail.

14.png

  • Køn’: Vælg fx at plukke alle mændene på listen ud ved at vælge ’Har valgt’ og ’Mand’ – og omvendt ved ’Kvinder’. Vælger du ’Har ikke valgt’ og ’Mand’, sender du ud til alle kvinderne og til de eventuelle, der ikke har opgivet deres køn – og igen omvendt ved ’Kvinder’.

15.png

  • ’Fødselsdato’: Her kan du segmentere på dine medlemmers alder. Du kan vælge alle, der er født efter den dato, du vælger i feltet (’Større end’) – Det samme gælder for ’Større end eller magen til’, men her er det inklusiv den valgte dato. Du kan vælge alle, der er født før en bestemt dato (’Mindre end’) – Det kan du også i ’Mindre end eller magen til’, men her er det også inklusiv den dato, du vælger.

16.png17.png

  • 'Fornavn' og 'Efternavn' Når du vil segmentere på medlemmernes fornavne/efternavne, kan du fx vælge at plukke alle ud fra listen, der hedder ”Maria” (’Magen til’), dem, der hedder alt andet end ”Maria” (’Ikke magen til’). Dem, der starter med ”M” (’Starter med’), dem, der slutter med ”e” (’Slutter med’), dem, der har eller ikke har ”M” i deres navn (’Indeholder’/’Indeholder ikke’). I de sidste felter, (’Er tom’/’Er ikke tom’), indikerer du, hvorvidt du har medlemmets navn, så kan du fx udvælge alle dem på listen, du ikke har navnet på.

18.png

  • Mobilnummer’: Hvis du skriver et tal i boksen til højre, fx ’45’, og vælger (’Magen til’) kan du vælge alle på listen, hvis mobilnummer indeholder tallet 45(du kan også skrive et helt mobilnummer), eller du kan vælge (’Ikke magen til’) og udvælge alle dem, hvis nr. ikke indeholder 45. Du kan også vælge et nr., der (’Starter med’) eller (’Slutter med’) tallet, og du kan vælge (’Indeholder’) og (’Indeholder ikke’) et bestemt tal. Ved (’Er tom’) udvælger du dem, der ikke har skrevet mobilnr. og ved (’Er ikke tom’) alle dem, der har skrevet et nr.

 19.png

  • Adresse’: Skriv den ønskede adresse i boksen til højre. Vælger du (’Magen til’), får du alle dem på den pågældende adresse. I (’Ikke magen til’) er det alle dem, der ikke har den adresse. Du kan også segmentere på en adresse, der (’Starter med’/’Slutter med’) det skrevne eller (’Indeholder’/’Indeholder ikke’) dele af en adresse. I (’Er tom’) udvælger du dem, der ikke har opgivet nogen adresse, og ved (’Er ikke tom’) alle dem, der har oplyst adresse.

20.png21.png

  • Postnummer’ og ’By: Segmenter på medlemmernes geografiske placering ved at skrive et postnr./by i boksen til højre. Hvis du fx skriver ’8000’ eller ’Aarhus’, kan du plukke dem ud, der bor der (’Magen til’) eller dem, der ikke bor der (’Ikke magen til’). Du kan skrive starten/slutningen af et postnr./en by og udvælge dem, der (’Starter med’) eller (’Slutter med’) det angivne. Du kan også skrive dele af et postnr./en by og vælge dem, der har postnr./by som (’Indeholder’/’Indeholder ikke’) det angivne. I (’Er tom’) udvælger du dem, der ikke har opgivet noget postnr./by, og ved (’Er ikke tom’) alle dem, der har oplyst det.

22.png

  • Land’: I dropdown-menuen finder du alle lande. Vælg det af dem, du ønsker at segmentere på – det kunne fx være (’Danmark’). Vælger du så (’Har valgt’), plukker du alle på listen, der er bosiddende i DK ud til dit nye segment. Ved (’Har ikke valgt’) er det alle andre end dem, der har angivet DK som deres land. Samme princip er gældende ved alle de andre lande.

23.png

  • Reference’: Måske du har oprettet et medlemsnummer på dine medlemmer, så skriver du tallet (eller noget af det) i boksen til højre. Du kan så segmentere på alle med tal, der er (’Magen til’) eller (’Ikke magen til’). Du kan udvælge dem, hvis medlemsnummer (’Starter med’) eller (’Slutter med’) tallet. Du kan også plukke medlemmer ud, hvis tal (’Indeholder’/’Indeholder ikke’) det angivne. Vælger du (’Er tom’), er det dem, der ikke har nogen reference – og modsat ved (’Er ikke tom’).

24.png

  • Butik’: De butikker, som du har oprettet, vil være synlige i boksen til højre. Hvis du vælger den ønskede butik og (’Har valgt’), udvælger du de medlemmer, der har valgt den butik. Ved (’Har ikke valgt’) er det dem, der har angivet en anden butik end den, du har valgt i boksen.

25.png

  • 'Alder': Det er også muligt at segmentere på dine medlemmers alder, hvis du da har oprettet et felt til fødselsdag under din liste. Her har du mulighed for at vælge ('Magen til')fx 40. Så får du alle dine 40-årige medlemmer. Vælger du ('Ikke magen til'), udvælger du alle bortset fra dem på 40. Så kan du vælge ('Større end') eller ('Mindre end'), som betyder, at du kan vælge henholdsvis alle dem som er større end 40 (dvs. her ældre end 40 år), eller alle dem som er mindre end 40. Vælger du ('Større end eller magen til') eller ('Mindre end eller magen til'), er princippet det samme, bortset fra at det valgte tal (her 40) tæller med i segmentet. Med denne segmenteringsmulighed har du altså mulighed for fx at opstille aldersintervaller ved fx at vælge, at du kun vil sende ud til alle med en alder ('Større end eller magen til') 30 og medlemmer med en alder, der er ('Mindre end eller magen til') På den måde får du et segment, hvor du kan udsende til alle dine medlemmer mellem 30 og 40 år. 

 

Was this article helpful?
0 out of 0 found this helpful
Have more questions? Submit a request

Comments

Powered by Zendesk