Follow

Undgå spam

Der findes en række huskeregler, som man bør følge, for at undgå at ens kampagner kategoriseres som spam, og dermed ikke når frem til modtagerne.

Mange mailklienter (Outlook, Gmail etc.) kører igennem en række spamfiltre, som hver er sat op til at identificere forskellige indhold i din mail. Det handler dog om at finde balancen, for et nyhedsbrev som spamfiltre er vilde med, kan i mange tilfælde være noget som modtageren ikke finder appellerende.

Spamfiltre er bygget meget forskelligt op, og det er umuligt at sikre sig 100%.

Tommelfingerregler - de 13 rigtige

  1. Ligevægt: Sørg for at der er ligevægt både i forhold til tekst og billeder og i forhold til tekst og links. Spammails indeholder typisk en overvægt af billeder og/eller links i forhold til almindelig tekst. 
  2. Undgå en stor mængde links i samme mail. 
  3. Ordvalg: Pas på ord som ’test’, ’gratis’, ’penge’, ’konstanter’ og ’vind’. Også udtryk som ’klik her’, ’sidste chance’, ’skynd dig’ osv. kan trigge spamfiltrene. Tænk over, hvordan du benytter de meget salgsprægede termer eller undgå dem helt. Mange gentagelser af samme ord er også fyfy.
  4. Tegnvalg og formatering: Et overforbrug af udråbstegn (”se her!!!!!!!!!!!!!!”), mange store bogstaver (”NU HAR VI RABAT PÅ HELE SORTIMENTET”) og ord med mellemrum (”R A B A T”) kan øge risikoen for, at din mail ender i spammappen. For meget understreget og/eller fed tekst er spamfiltrene heller ikke glade for. Overdrevent brug af store bogstaver, udråbstegn, spørgsmålstegn og andre specialtegn er heller ikke noget, der bliver tolereret ret ofte.
  5. Farve: Undgå rød og grøn tekstfarve, da det bruges i mange spammails til at fremhæve advarsler eller tilbud.
  6. Udsendelsesfrekvens: Send ikke pludseligt mange mails. En pludselig forøgelse i antallet af sendte mails kan nemlig vække spamfiltrenes interesse. Lad der ikke gå for længe mellem din kontakt med dine medlemmer. Du risikerer, de glemmer, hvem du er, og hvorfor de tilmeldte sig.
  7. Ordentlig kodning: Opstillingen af HTML-kodningen i dine mails skal afspejle en vis professionalisme. Du skal også undgå at efterlade uafsluttede tags.
  8. medlemmernes tilladelse, inden du begynder at sende kampagner ud til dem - ellers er der stor risiko for, at de anmelder dig for spam.
  9. Placer altid din permission reminder tydeligt i dine kampagner. Læs mere om permission reminder.
  10. Køb dig aldrig til e-mails/mobilnumre.
  11. Gør det nemt for dine modtagere at afmelde sig. Læs mere om afmeldingslink.
  12. Vær tydelig i din afsenderinformation, så medlemmet aldrig er i tvivl om, hvorfra kampagnen kommer.
  13. Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at din emnelinje er sigende om indholdet i din mail.

Det er vigtigt at teste og følge med i kampagnestatistik og overvåge bouncing(mails, der, af forskellige årsager, ikke leveres). På den måde kan man arbejde mere offensivt og på forkant.

Vil du have flere gode råd til, hvordan du undgår de klassiske fejl, når du laver og sender kampagner - Klik her.

Tiltag fra vores side:

I vores kampagneværktøj, Heyloyalty, har vi gjort flere tiltag for at minimere risikoen for spam:

  • Spamfiltrene tjekker også op på, om der er tale op ’phising’. Derfor anvender vi ’Sender Policy Framework’ (SPF). Dvs. Heyloyaltys IP-adresse er pre-godkendt til at sende mange mails.
  • Det er muligt at bruge Litmus-tjek i systemet. Det, der kaldes 'Udvidet test'. Litmus kontrollerer på forhånd hvordan den aktuelle kampagne modtages i alle de relevante og forskellige mailklienter (Outlook fx). Det minimerer ligeledes risikoen for spam, når man arbejder med disse test. Læs mere om udvidet test.
  • Derudover vurderer vi løbende udviklingen, og tager tiltag derefter, for at vi har det stærkeste produkt.

 

 

Was this article helpful?
0 out of 0 found this helpful
Have more questions? Submit a request

Comments

Powered by Zendesk