Med 'Tabt kurv' funktionen, kan du opsætte en autoresponder til at reagere på, hvis en kunde har lagt noget i sin kurv, men ikke køber produktet. Kunden vil altså modtage en besked, som indeholder produktet og en mulighed for at vende tilbage til din shop.
Før du kan opsætte en ’Tabt kurv’, skal du sikre dig, at du under din pågældende liste har udfyldt dine Business Intelligence-oplysninger. Derudover skal du have installeret scripts og produktfeed på din webshop, læs mere om produktfeed her.
Denne guide indeholder; opret 'Tabt kurv' og design af 'Tabt kurv'.
Før du dykker længere ned i guiden!
Hvis din webshop er integreret med Heyloyalty, via en af vores 2-vejs-integrationer, skal du ikke bruge denne guide. For du har en anden opsætning. Find den rigtige guide nedenfor.
Når du har gjort det ovenstående, er du klar til at få opsat 'Tabt kurv'. Funktionen er en automatiseret funktion, så du skal oprette en autoresponder under 'Automatisering' i Heyloyaltys faneblad.
Når du skal oprette en ’Tabt kurv’-autoresponder, skal du i opsætningen på step 1 vælge triggeren ’Onsite adfærd’ og herefter handlingen ’Tabt kurv’.
Du kan anvende triggeren, uanset hvilken autoresponder-type (e-mail, sms, sms+) du vælger, men selve produkterne fra medlemmets tabte kurv kan du kun indsætte i en autoresponder af typen e-mail. Vejledningen herfra handler derfor om opsætningen af ’Tabt kurv’ i en e-mail-autoresponder.
Du skal i step 1 også angive, hvornår denne autoresponder skal udsendes.
(i eksemplet nedenfor er tidspunktet angivet til 'straks' efter responderen bliver trigget)
Step 2 - design af 'Tabt kurv'
Under step 2 i oprettelsen af din autoresponder, skal du vælge den ønskede skabelon for din autoresponder. Du kan vælge mellem Heyloyaltys standardskabelon, dine egne skabeloner, samt hvis du tidligere lavede autorespondere.
Når du har valgt din ønskede skabelon, vil du komme videre til selve designet af din autoresponder. Her kan du finde 'Tabt kurv' under 'Vælg tabeller', i panellet til højre.
Du skal nu trække 'Tabt kurv' over i din autoresponder, ved at venstreklikke på feltet og trække den over i dit design.
Når du har trukket feltet over, vil du blive mødt af følgende boks;
Her er der 2 faner, 'Generelt' og 'Udseende'. Under 'Generelt' skal du tage stilling til, hvor mange produkter du ønsker pr. række, hvor mange rækker du ønsker og hvilken template du ønsker at bruge. Derudover kan du bestemme stylingen, her kan du indsætte CSS kodning for at style den yderste wrapper.
Under fanen ’Udseende’, hvor du får mulighed for at indstille udseendet af produkterne. Til højre kan du se en forhåndsvisning af produktet, som løbende ændrer sig, efterhånden som du opsætter designet.
Klik på menupunkterne for at se de forskellige designmuligheder (OBS! Alle talværdier er i pixel). Alle punkter, på nær 'Billede', kan til-/fravælges ved at bruge fluebenet udfor punkternes navn.
- ’Billede’: Indstil her, hvor meget luft der skal være under billedet.
- ’Varenavn’: Her kan du indstille varenavnets ’position’ (placering i forhold til billedet), ’font’ (skrifttype), vandrette ’justering’, ’størrelse’ og ’farve’. Endelig kan du også bestemme, hvor meget luft der skal være under varenavnet.
- ’Beskrivelse’: Her kan du indstille beskrivelsens ’position’, ’font’, ’justering’, ’størrelse’ og ’farve’. I ’antal tegn’ kan du angive, hvor mange tegn beskrivelsen må fylde. I ’luft bund’ vælger du, hvor meget luft der skal være under beskrivelsen.
- ’Knap’: Knappen her er den knap, som fører læseren ind på din side til produktet. Øverst kan du med fluebenet vælge at vise/skjule knappen. Du kan indstille knappens’position’, ’baggrundsfarve’, ’farve’ (tekstfarve), ’font’, ’størrelse’, ’tekst’ (hvad skal der stå i knappen), ’bredde’, ’justering’ og ’luft bund’ (luft under knappen).
- ’Pris’: Her kan du indstille produktprisens ’position’, ’farve’ (tekstfarve), ’størrelse’, ’font’, ’justering’ og ’luft bund’.
- ’Førpris’: Her kan du indstille førprisens ’farve’, ’størrelse’, ’font’, ’placering’, og hvorvidt teksten skal være overstreget eller ej.
- ’Vis kurv knap’: Trykker medlemmerne her, kommer de ind på deres tabte kurv på dit site. I dette punkt kan du indstille knappens ’position’, ’baggrundsfarve’, ’farve’ (tekstfarve), ’font’, ’størrelse’, ’tekst’ (hvad skal der stå i knappen), ’bredde’, ’justering’ og ’luft bund’ (luft under knappen).
Når du er tilfreds med udseendet på dine produkter, så trykker du på 'Indsæt produkter'.
Comments